TV serier.

Det er egentlig ret ærgeligt at der er så mange gode serier der bliver aflyst efter kun 1 sæson.
Men ok, der er jo også grænser for hvor mange gode serier med +4 sæsoner der kan være, som også er værd at se.

Der var engang.

Ja, det er sådan de fleste eventyr starter.
Dette er dog bare en lille fortælling.

Der var engang hvor jeg simpelthen ikke forstod meningen med ørepropper og sovemasker.
Altså, hvor svært kan det egentlig være?
Man ligger hovedet på puden, putter sig godt under dynen, og hvis koma ikke indtræder indenfor 10 min begynder man (jeg) at tænke på stort sort tomrum fyldt med ingenting og følelsen af at falde ind i sig selv.
Jeg kunne sove næsten hvor og hvornår det skulle være.
Allerede sovet 10-12 timer? 4 timer senere tager vi da bare et par mere.

På det seneste er det godt nok blevet anderledes.
Sovemasken ligger fast i sengen. Sovepillerne er ikke længere bagerst i medicinskabet, og intet virker til at hjælpe.
Selv ikke 27 timer vågen med kun en lille times snork kunne få mig til at sove ordentligt denne nat.
Man burde få lov til at vågne udsovet på sin fødselsdag. Men nej. Dybt suk.

Så dem jeg før havde ondt af, fordi søvn var svært af forskellige årsager?
Yeah, not so much.

Årets første mareridt

Vågner, helt svedt, omtåget og tænder-klaprende af kulde, efter et mareridt af proportioner. (De hakkede ukontrollabelt)
Hele kroppen overfyldt med orme der borer sig ind i huden og suger blod.
Armhuler, hofter, mave, arme osv.
Skal fjernes med pincet. Flere størrelser.
De giver sygdomme, og efter der er fjernet mindst 40 fra mig, kommer der kløende blærer, delerium.
Ender med at jeg mister bevistheden mens jeg prøver at få hjælp til at komme på skadestuen for at blive behandlet mod de alvorlige følger af de her orme.

Kommer til bevidsthed til dejligt tordenvejr udenfor, der beroliger mig.
Jeg bryder mig virkelig ikke om mine mareridt, men de plejer at være forudsigelige. At jeg bliver jagtet.
Og sker ca 2-3 gange om året. Denne her var vist længe på vej, da det er lang tid siden sidst.

Teknologisk idiot.

Så sidder jeg her, og tænker at jeg da lige ville skrive lidt på min wordpress.
Yeah, good luck.
Så er der alt sådan noget med opdateringer, sikkerhedsback-up af mine data, og så meget mere.

Seriøst, tingene er blevet så avancerede, at de ikke er til at finde rundt i.
Man skal næsten have en phd i computer science.

Der er ikke så meget at sige, som jeg vil sige offentligt.
Bloggen er lidt for nem at finde lige nu. Det må jeg få ændret på. Ved lejlighed.

At værdsætte.

På en dag som i går, lærer man at sætte pris på de små ting. Som at huske rejsekortet, hvis hæveautomaten er i stykker, og den næste er ca en halv times gåtur væk.
At der er butikker som Netto og Bilka der har åbent til 22, når man først vågner ved 18 tiden efter endnu en søvnløs nat.
Som at føle sig træt ved 1 tiden, og glædeligt gå ud for at børste tænder og gå i seng.

Det holdt bare ikke mere end 1,5 time, så jeg har igen kunnet se himlen blive lysere.
Egentlig er det dybt frustrerende. Ville virkelig betale mange penge for den der “søvn” knap med timer jeg håber de opfinder snart. Meget snart.

Jeg har nu haft den store fornøjelse af at få en betændt talgkirtel eller noget i den stil i armhulen. Den gør heldigvis ikke ondt mere, men jeg ved den er der, og det irriterer mig. Hvis ikke det var fordi den sad et af de værst tænkelige steder, havde jeg for længst selv fjernet den.
Det eneste jeg ikke kan, er at sy med opløselig tråd, da sådan noget ikke findes i mit hjem.

Kæmper stadig med det barnevognstæppe jeg gerne vil lave. Mine lilla farver er ok, men garnet har forskellig tykkelse, og det gør det svært.
I det mindste har jeg fået mere mod på at kaste mig ud i engelske opskrifter, og selv oversætte dem.

Skal så meget have købt den hakle-nål på onsdag, og lært migselv hakling.

De 3 stadier af søvnløshed

Det starter med en uro i kroppen. Som regel kan jeg ikke ligge stille fordi det gør ondt i hofterne/ryggen at blive liggende i den samme stilling jeg allerede har ligget i, i en times tid eller mere.
Tv’et på sleep når at slukke, og jeg falder desværre ikke i søvn midt i en kabale på mobilen som jeg plejer.
Når jeg endelig finder en stilling der er behagelig at ligge i, og næsten kan mærke at jeg er ved at blive godt søvnig, begynder runde 2.
Varighed, ca 1-4 timer

Sulten.
Nogle få gange er det lykkedes at falde i søvn i starten af denne her, men jo længere jeg ligger, jo mere smertefuldt bliver det, uagtet hvad jeg ellers prøver at tænke på. Det står på i noget tid indtil jeg giver op, og går over i køkkenet for at opspore noget spiseligt. Så længe det ikke tager mere end 5 min at klaske sammen, er det godkendt.
Afsluttes med en smøg og et glas væske.
Varighed, ca 0,5-2 timer

Frustrationen
Mæt, døsig og godt tilpas, ligger jeg mig så igen under dynen, god sovestilling mv.
Øjnene lukker sig halvvejs til, og tankerne ledes hen på en sejrsdans, nu kan man endelig, godt træt sove..

.. Nåh, ikke? Ligger der, træt ud over alle grænser, og søvnen vil stadig ikke komme.
Der får jeg så, som regel, lov til at ligge i en halv til en hel time, før jeg endelig falder dybt i armene på frk Koma.

På det tidspunkt har jeg brugt mindst 2 timer fra jeg lagde mig, til jeg falder i søvn..
Er der noget at sige til at jeg engang i mellem sover over mig, eller sover for længe? *dybt suk*
Og nu kommer sommeren, med lyse nætter, og alt for varme formiddage, der slet ikke gør det hele nemmere.